Kostansvarlige på plejecentrene
På hvert plejecenter er der udpeget en kostansvarlig. De kostansvarlige fungerer som bindeled mellem MAD til hver DAG og hverdagen på plejecentrene. Sammen arbejder vi for at skabe gode, trygge og velsmagende måltider for borgerne hver dag.
De kostansvarlige spiller en central rolle i bestilling, modtagelse og færdigtilberedning af maden. De bidrager også til at skabe gode måltidsoplevelser på plejecentrene og til den løbende udvikling af vores madtilbud.
Samarbejde og dialog
Hvert år holder vi to samarbejdsmøder og ét stormøde for de kostansvarlige. Til stormødet inviteres også ledere fra plejecentrene, og der vil være en ekstern foredragsholder.
Formålet med møderne er bl.a.:
- Skabe et stærkt, tillidsfuldt og åbent samarbejdsmiljø
- Understøtte relationer og netværk på tværs
- Give plads til dialog, sparring og fælles problemløsning
- Sikre reel inddragelse gennem pilotprojekter og afprøvninger
- Bidrage til en fælles kultur omkring mad, måltider og kvalitet