Smagspanelet - i den gode sags (og smags) tjeneste
Smagspanelet mødes flere gange årligt for at smage og vurdere de forskellige retter fra MAD til hver DAG.
Panelet fungerer som et uafhængigt, brugerorienteret vurderingsorgan, der giver konstruktiv feedback på smag, kvalitet, variation og præsentation af maden.
Derudover fungerer panelets medlemmer som ambassadører for MAD til hver DAG i deres respektive kommuner og i relevante ældreorganisationer.
Smagspanelet er sammensat af repræsentanter fra de 4 ejerkommuner. Kommunen udvælger 2-4 personer fra ældreråd, Ældresagen og andre relevante interessegrupper.
For at sikre en fælles faglig forståelse og et ensartet vurderingsgrundlag modtager alle medlemmer et kort introduktionskursus i smagning.